Byrute 3 – Gadekæret og “Det høje hus”
Hør mere om Lars Skov
Det høje hus
Over for gadekæret kan ses ”Det høje hus”, Landevejen 17. Huset blev bygget i 1910 af Lars Skov. Lars Skov er Jordløses svar på den amerikanske drøm. Fra fattig daglejersøn i Jordløse blev han byens rigeste mand.Lars Skov blev født i 1839 som søn af indsidder Rasmus Rasmussen, der ernærede sig som daglejer og med ske-fremstilling. Familien var indsiddere på Ellehavegård og flyttede senere over i Duehuset på Enghavevej.
Lars startede også sit arbejdsliv med at snitte skeer, men fandt ud af at det var en bedre forretning at sælge andres skeer og trætøj.
Han fik skøde på et husmandssted i Søbo Løkker allerede i 1859, dvs. da han var 20 år gammel. Han deltog i krigen 1864, og i sin ansøgning om erindringsmedalje betegner han sig selv som landmand.
Lars blev gift i 1868 med Gjertrud Jørgensen fra Toftegård, så man kan sige han giftede sig over sin stand.
Jordløse gadekær med Kellerhus i midten. Bag det ses Landevejen 17 og 19 – “Det høje hus”.Odense Luftfoto 1950. På den tid blev der drejet og snittet træ i mange hjem på egnen, og Lars opkøbte trætøjet og i starten gik han selv rundt med en sæk på ryggen og handlede. Det var begyndelsen til at blive trægrosserer og byens rigeste mand.
I 1875 bygger han huset Landevejen 15. Efterhånden opkøbte han trævarer i hele omegnen og han havde andre til at gå ud og sælge varerne. Han var medvirkende til at der komme så mange skemænd og drejere i Jordløse og omegn, idet han hjalp folk i gang ved at udlåne dem værktøj og materialer.
Udover trævarerne handlede han også del med værdipapirer.
I 1910 byggede han “Det høje hus”, Landevejen 17 og flyttede herover. Gjertrud døde i 1913 og Lars i 1916. En kilde siger at han ved sin død efterlod sig 230.000 kr. en anden at det var op mod 2.000.000, men selv 230.000 var et stort beløb i de tider.
Han og hustruen fik ingen børn så Lars overdrog sin virksomhed til sin lærling: Niels Lehrmann, som var 23 år, da Lars døde. Han videreførte grossistvirksomheden indtil han gik på pension i 1960’erne.
Marinus blev sat i gang med at snitte skeer af Lars Skovs efterfølger Niels Lehrmann. Han fortsatte med at snitte lige til sin død i 1986
- Byrute 1.1 – Jordløse kirke
- Byrute 1.2 – Præsterne
- Byrute 1.3 – Kirkens jord
- Byrute 2 – Byparken
- Byrute 3 – Gadekæret
- Byrute 4 – Bystævnet
- Byrute 5 – Gammelgård
- Byrute 6 – Eneboeren
- Byrute 7 – Husmændene
- Byrute 8 – Toftegård
- Byrute 9 – Stationen
- Byrute 10 – Afholdshotellet
- Byrute 11 – Frugtlunden
- Byrute 12 – Handelsbyen