Vi har nu genindført vore normale åbningstider:
Torsdag kl. 10.00-12.00 samt den sidste onsdag i måneden kl. 18.30-21.00.
Desuden åbent efter aftale.
Lukket i skolernes ferier. Dvs. vi har åbent resten af juni og igen fra torsdag den 12. august.
Generalforsamling
På generalforsamlingen den 31. maj blev Peder Nielsen valgt til bestyrelsen. Han er valgt ind i stedet for Karin Snitkjær, der ikke ønskede genvalg.
Generalforsamlingen forløb som vanligt med genvalg af de øvrige poster.
Efter generalforsamlingen var der film fra 1950’erne og 1960’erne. Herefter kaffe og ikke at forglemme Ida’s uforlignelige æblekage.
Landsbyens Hus
Landsbyens Hus, som også huser lokalhistorisk arkiv, har nu fået indrette en café med salg af is, kaffe og andre drikkevarer.
Caféen er åben kl. 10-20.
Udover forskellige kurser og ture er der arrangeret de første aktiviteter for medlemmer af Landsbyens Hus, nemlig visning af EM i fodbold på storskærm.
Se mere på www.landsbyenshus.dk eller besøg Landsbyens Hus på Facebook