Må vi se dit bedste legetøj?

Hvis vi må, tager vi et foto og udstiller det i arkivet den 13. november og på arkivets hjemmeside. Vi affotograferer også billeder af legetøj.
Emnet til arkivernes dag er “Børn”. Derfor vil vi gerne lave en udstilling om legetøj og andet med relation til børn.

Vi fotograferer legetøj i åbningstiden torsdagene den 21/10, 28/10, 4/11 og 11/11 kl. 10.00-12.00. samt onsdag den 3/11 kl. 16-19.00.


Gurli Andersen giver Jørgen Vestergaard en køretur på 3-hjulet cykel med lad. 1947-48.
Gurli boede Stationsvej 14 og Jørgen Stationsvej 10.

Arkivernes dag

Lørdag den 13. november 2021 kl. 10.00-14.00. Der vil være udstilling med billeder af legetøj samt enkelte effekter med relation til børn. Desuden kan udstillingen fra Forsamlingshusets jubilæum ses.

Vi serverer kaffe og kage og udover udstillinger vil der være mulighed for at se skolebilleder og materiale fra arkivets samlinger. 

Det vil også være muligt at få en rundvisning i Landsbyens Hus og hvis der er stemning for det viser vi film kl. 13.00-14.00.