Byrute 6 – Eneboer Rasmus Madsen

Hør om Rasmus Madsen

Rasmus Madsen boede i et selvbygget træhus på Gammelgårds mark i Jordløse i 23 år. Her trykte han sine små bøger, som for nogles vedkommende stadig er interessant læsning. Han var bror til Ole Madsen, der havde Gammelgård fra 1880 til 1911.
Hele livet havde Rasmus lyst til at lave alting selv, og han var meget egenrådig. Han rejste til både Amerika og Indien og filosoferede over alt hvad han oplevede. Barndommen
Rasmus Madsen blev født i 1849 som søn af husmand Mads Olsen og Karen Rasmusdatter i Vøjstrup. Her voksede han op. I sine erindringer skriver han om sine første skoleår i Nr. Broby:

Religionsundervisningen var det vigtigste Fag, Regning og Skrivning kunde vi omtrent passe os selv med. Vi kunde sidde og skrive noget op paa Tavlen og viske det ud igen, uden at forstaa noget og spørge turde jeg ikke, det var jeg for bange for Degnen til.
I regning skulde vi vise det til Degnen, før vi viskede det ud; men Stykkerne skulle gaa lige op, naar de var rigtige. Jeg kunde sjældent får dem til at gaa lige op. Saa blev jeg opmærksom paa, at Degnen saa kun efter om de gik lige op, og når de var det, sagde han, at det var godt. Saa skrev jeg stadig de samme Tal nedenunder som ovenfor. Paa den maade kom jeg frem i Regnebogen, og Degenen opdagede aldrig at jeg var saa snu.

Til glæde for Rasmus blev der bygget en skole i Vøjstrup. Her blev lærer Lomholt ansat. Han var grundtviganer. Han forlangte ikke at børnene skulle lære udenad, i stedet fortalte han historier og børnene sang. Rasmus skriver:

Hjemme sang jeg højt ”Langt højere Bjerge så vide på Jord” eller ”Uforsagt, vær på Vagt! Jesus har det alt fuldbragt” og min Moder sagde da til mig: ”Du bliver da ikke hellig”? At være hellig var da noget slemt noget for de fleste. Vi skulde være Kirketroende og gå i Kirke hver anden Søndag. Men at være hellig og gå til gudelige Forsamlinger, det var slemt.

Ungdommen
Et år efter konfirmationen kom Rasmus ud at tjene og var 4 år i en og 3 år i en anden plads. Han blev soldat, men det brød han sig ikke om, så han lejede en anden dertil i en periode og tog på Ryslinge Højskole.
Senere tog han til København og arbejdede her nogle år, hvorefter han vendte tilbage til Fyn, og nedsatte sig som bødker i Bellingebro. Efter 3 år fik han udlængsel og 35 år gammel rejste han til Amerika. Han havde forinden lært sig en smule engelsk.

Amerika-rejsen 1884-1888
Rasmus Madsen sejlede fra København til New York, derfra med toget via Chicago til St. Paul i Nebraska. Fra St. Paul gik han til den danske by Dannebrog, der lå 9 mil derfra.
20 mil længere nordpå lå Dannevirke og her var der regerings-jord at få. Rasmus købte en halv sektion Land – 1 mil langt og ½ mil bredt. Det kostede 180 kr. Han købte også tømmer til et hus og et par stude. I Mine Rejser skriver han:

Så skulde jeg til at bygge mit Hus, men det kom jeg ikke saa godt fra, paa Grund af, at jeg vilde havde det anderledes end de andre Nybyggeres Huse. Jeg har jo al Tid været egensidig og har ikke villet rette mig efter andre Folks Skik, men i visse Dele har de dog nogen erfarenhed, saaledes med Nybyggernes Huse.

Rasmus Madsen havde bygget sit hus af græstørv, men gavlen faldt sammen, og han fik en stor del af huset ned over sig under et uvejr med torden og regn, men han byggede det op igen.
Derefter gravede han en brønd, den blev 65 fod dyb. Han skriver:

Jeg krøb ned i Brønden ved hjælp af en Rebstige og huggede saa løs til jeg fik 2 spande fulde, saa krøb jeg op af stigen og heisede begge Spande op.
Brønden blev ikke sat eller muret ved Siderne, den var kun et rundt Hul ned i Jorden og da jeg var naaet 2 Fod under Vandstanden var den færdig. Hvor jeg var glad den sidste Gang jeg kom op af den, kun én Gang senere maatte jeg derned, nemlig den gang Katten faldt deri.

Rasmus Madsen begyndte at opdyrke sin jord. Han havde også en ko, grise, katte, høns og kyllinger.
Livet på prærien var hårdt og ensomt. Om efteråret var der præriebrande og vinteren blev meget kold. Så om sommeren solgte Rasmus sin ejendom for 400 dollars og rejste til Californien. Togrejsen varede 8 døgn. I Californien havde Rasmus Madsen arbejde forskellige steder, bl.a. hos danske landbrugere. Han købte 10 acres land for 400 dollars og beplantede dem med frugttræer. Han yndede at tage på lange ture i bjergene, og her kom han i kontakt med indianere.
Efter nogle år blev Rasmus alligevel træt af at bo i Californien, selv om klimaet var dejligt. Han overvejede at rejse til et sted, hvor befolkningen var hedninge, så han kunne omvende dem til kristne, men det endte med han rejste tilbage til Danmark.

Rasmus sammen med to indere foran sit hus i Indien.

Indien-rejsen 1888-1889
Rasmus Madsen havde stadig lyst til at rejse og efter nogen tid i Danmark, rejste han til London og herfra med skib til Bagindien (Burma). Til forargelse for de øvrige passagerer hjalp han det indiske mandskab med arbejdet.
Han rejste til Taungo fra Rangoon og boede her hos en dansk præst. Sammen med præsten gik han til Pobya for at omvende de vilde Karenere. Her byggede de et hus. De blev dog begge syge, og måtte tage tilbage til Taungo.
Rasmus tænkte, en sørejse ville gøre ham godt, så han rejste til Rangoon og herfra med skib til Calcutta. Her boede han hos en misssionær i 14 dage og fik det bedre, så han tog tilbage til Taungo, men blev syg igen.
Derefter rejste han til Madras og derfra op i bjergene til en missionær, han kendte. Rasmus Madsen blev imidlertid mere og mere forarget over den måde europæerne behandlede inderne på, og da missionæren gav en tjenestedreng en lussing for en mindre forseelse, tog Rasmus tilbage til Madras for at finde et skib til Europa. Han blev syg igen og indlagt på sygehus, men endelig kom han på et skib til England og derfra til Danmark. Indien-rejsen 1892-1895
Rasmus Madsen var hjemme igen, men fik atter udlængsel og sidst i april rejste han tilbage til Indien. Denne gang rejste han med tog ned gennem Europa til Trieste. Herfra kom han med skib til Bombay, det tog 16 dage. Fra Bombay rejste han til Trankebar. Her arbejdede og boede han en tid hos en rig inder. Efter nogen tid købte han noget regeringsjord i bjergene nær Dindigul og byggede en hytte og dyrkede jorden.

Rasmus Madsen blev igen syg, så efter halvandet år rejste han ud til kysten. Her fik han lov til at bygge et hus på en missionærs grund. Det hjalp på helbredet i første omgang, men efter en tid blev han igen syg. Han kom på sygehus, men behandlingen var der ikke megen mening i, syntes han. Han forlod herefter Indien for sidste gang. I Bombay kom han med et dampskib til Genua og herfra med tog til Danmark.

Rasmus Madsens hus i Jordløse

Rasmus Madsen i Jordløse
Efter 3 år i Danmark byggede Rasmus Madsen huset i Jordløse. Han havde sat alle sine penge i en livrente, den gav et afkast på 360 kr. om året. Det var rigeligt for Rasmus at leve af. Efter hjemkomsten fra Indien stiftede han bekendtskab med teosofismen, som han herefter bekendte sig til. Han var egentlig rejst til Indien for at omvende hedningerne til kristendommen, men, som han skriver et sted, var det nærmere inderne der omvendte ham.
Rasmus Madsen havde sine meninger om mange ting, og levede også efter sine egne teorier. Han blev efterhånden vegetar og skriver:

Jeg spiser ikke æg, for derved ville jeg bidrage til at folk holdt høns, og jeg spiser ikke kød, for derved bidrager jeg til at folk holder kreaturer. Jeg mener det er en stor fejl at mennesket holder dyr og lader dem trælle for sig og spiser dem.

Et andet sted skriver han:

og Gud har indrettet det saa viselig, at den billigste Føde er den sundeste, men der skal slides og døies meget ondt for at faa noget at fordærve sig med.

Rasmus Madsen flyttede i 1924 ind til sin niece Marie og hendes mand, snedkermester H. Rasmussen i Odense. Her passede han stor set sig selv, købte ind og lavede sin egen mad. Rasmus døde i hjemmet i 1943. Rask og rørig samt åndsfrisk til det sidste.

Rasmus Madsens udgivelser
Hans allerførste bog blev trykt i Faaborg i 1900 under pseudonymet R. Hjalmar: Mine Rejser i Amerika og Ostindien, og det Humbug der drives med Kristendommen i Nutiden. Den sidste sætning blev senere overklæbet og er ikke med i hans senere udgaver af bogen.
I bogen er 3 billeder: Et portræt af ham selv, et billede af 2 indfødte og ham selv foran hytten i Indien og et billede af hans hus i Jordløse. De 3 klicheer blev siden brugt i alle hans bøger. Rasmus Madsen trykte selv 2 oplag af Mine Rejser. De er på 180 sider.
3 oplag af Lykkelige Tider. Ca. 50 sider.
12 oplag af Religionsudviklingen. 24-80 sider.
2 oplag af 2 Digte for Ungdommen. Hans sætteri bestod af en kasse med skrift – lige nok til at sætte en side. Når den var tryk på “Fluesmækkeren” blev den lagt af og en ny side sat op.
Indbinding af de små bøger stod han også selv for.
Herefter solgte han bøgerne for 25 øre stykket.

Udover ovenstående blev Rasmus Madsens livshistorie trykt af Glamsbjerg Eksprestrykkeri i 1928.

Interesserede kan låne et eksemplar af bøgerne i Jordløse-Trunderup lokalhistoriske arkiv.

Jordløse Bysti – Grøn rute

Jordløse Landsti – Blå rute