
Onsdag den 26. august
Årets gåtur er fastsat til onsdag den 26. august, hvor vi vil gå fra Thorøhuse til Thorø. Vi mødes ved Thorøhuse Forsamlingshus kl. 18.00.
Anker Lund, Thorøhuse har lovet at vise vej og fortælle om Thorø. Thorø-stien er 3 km.
Den medbragte kaffe nydes efter turen ved parkeringspladsen, hvor der er borde/bænkesæt.
Har du brug for kørelejlighed, så kører vi fra Landsbyens hus kl. 17.30. Hvis du vil køre med så mød op i god tid.
Alle er velkomne.
Bestyrelsen for Jordløse-Trunderup lokalhistoriske forening
Foredrag
”Danmarks Kirker” – Nationalmuseets store bogværk
Foredrag om Jordløse Kirke

Onsdag den 16. september kl. 19.00
ved redaktørerne Pia K. Lindholt og Rikke Ilsted Kristiansen
afholdes i Landsbyens Hus med efterfølgende besøg i Jordløse kirke.
I forbindelse med udgivelse af Nationalmuseets store bogværk ”Danmarks Kirker” har museet i 2025 foretaget grundige undersøgelser af kirkerne i Jordløse og Håstrup. Resultatet af arbejdet foreligger nu i en rigt illustreret bog, som udkom i januar 2026. Pia K. Lindholt vil fortælle om kirkebygningernes historie, mens Rikke Ilsted Kristiansen fortæller om inventarets og derved kirkerummets skiftende udtryk gennem tiden.
Redaktørerne medbringer bøger, som sælges til en favorabel pris af 178 kr. (normalpris 230 kr.). Der kan betales med MobilePay.
Alle er velkomne.
Arrangeret i et samarbejde mellem Jordløse-Haastrup Menighedsråd, Landsbyens Hus og Jordløse-Trunderup lokalhistoriske akriv.